Blodkredsløbet

BMI-Udregner| BMI-tabel | Artikler |
Artikler forside
 
Vægttab & Slanketips:
Hvad er BMI?
Hvad er en Kalorie?
 
Hjerte, Blodtryk & Puls:
Blodtryk og Puls
Hjertekamre og Kredsløb
Blodkredsløbet
Måling af Blodtryk
Venepumpen

Blodkredsløbet

Det er blodkredsløbet, der sørger for, at alle kroppens celler og organer bliver forsynet med ilt og næringsstoffer. Blodet optager ilt fra lungerne, der så bliver transporteret videre rundt i kroppen og afleverer ilten der, hvor den skal bruges. Næringsstofferne optages vha. fordøjelsen og transporteres ligeledes rundt via blodkredsløbet. Drivkraften bag blodkredsløbet er hjertet som pumper blodet rundt i kroppen. Cirkulationen af ilt og næringsstoffer er en forudsætning for, at opretholde kroppens respiration.

Oversigt over blodkredsløbet...
Tryk og volumen i hjertet...

Hjertet pumper bold ud gennem kranspulsårerne, også kaldet arterierne og videre ud i arteriolerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge til de mindste blodårer, kapillærer. Kapillærernes vægge er så tynde, at ilt og næringsstoffer let kan passere igennem dem. Det er her blodet afgiver ilten og næringsstofferne til cellerne og transporterer affaldsstoffer og kuldioxid væk fra cellerne ved diffusion.
Arterierne er de blodårer der fører blodet fra hjertet til kapillærerne og venerne er de blodårer der fører blodet den anden vej. Derfor er blodet iltfattigt i venerne, mens det blod der befinder sig i arterierne indeholder meget ilt.

De mindre arterier er omkranset af muskler, der kan trække sig sammen eller slappe af. På den måde kan kroppen styre blodtilførslen til et bestemt område. Fx stiger blodtilførslen til ansigtet, når man rødmer, ved at de små arterier udvider sig og modsat vil arteriemusklerne trække sig sammen i nærheden af et sår, for at forhindre blodet i at løbe ud. Blodgennemstrømningen i en blodåre bliver mindre, jo mindre blodårernes diameter er.

En af grundene til, at åreforsnævring er så skadelig for helbredet er at fedtet aflejres på blodårernes vægge, bliver diameteren mindre, blodgennemstrømningen nedsættes og vævene bliver underforsynet med ilt.

 


.

© 2009-2012 BMItest.dk | Udregn dit Body Mass Index | Webmaster og annoncering